Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Youth League: Engelsk storklub møder FC Midtjylland

Af Morten Bruun Jørgensen
22.02.2019 Kl. 13:23
Manchester Uniteds U19-mandskab skal en tur til Herning for at spille mod FC Midtjylland i Youth League. Få overblikket over lodtrækningen her.

Der er blevet trukket lod til 1/8-finalerne i Youth League, og her bliver der mulighed for at se Manchester Uniteds talenter på dansk grund. Det engelske storhold skal nemlig op mod FC Midtjylland.

Foruden Manchester United var Chelsea, Liverpool og Tottenham også med i bowlen, og herunder følger et overblik over de engelske klubbers lodtrækning til 1/8-finalerne i den prestigefyldte ungdomsturnering, hvor U19-hold deltager.

Chelsea – Montpellier
FC Midtjylland – Manchester United
Dinamo Zagreb – Liverpool
Porto – Tottenham

Der er ingen returkampe, og kampene vil enten blive spillet den 12. eller 13. marts.

Hvis alle de fire engelske hold går videre til kvartfinalerne venter der følgende opgør: 

Chelsea – Liverpool
Tottenham – Manchester United

Annonce