Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Young om Solskjær-ankomst: Som om Sir Alex var tilbage

Af Jeppe Augustsen
11.02.2019 Kl. 11:05
Ashley Young kunne mærke ligheder mellem Ole Gunnar Solskjær og Sir Alex Ferguson, da nordmanden ankom til klubben.

Som erstatning for Jose Mourinho blev Ole Gunnar Solskjær hentet til Old Trafford som midlertidig manager.

Siden nordmandens ankomst er det blevet til 10 sejre ud af 11 mulige, og der er i den grad harmoni i omklædningsrummet.

Ashley Young havde en helt speciel følelse, da Ole Gunnar Solskjær ankom til klubben.

– Jeg havde en følelse af, at Sir Alex var tilbage, da Ole kom til klubben, fordi han kom sammen med Mike Phelan og Michael Carrick, siger Young ifølge Daily Mirror.

– Men Ole ved også, hvad det præcis betyder at spille for denne klub. Som Sir Alex er Ole besat af at vinde og ønsker at se sine spillere udtrykke sig selv.

– Sir Alex fik mig til at forstå, at det var en ære at bære trøjen, som krævede ansvar. Det er 'The United Way', lyder det fra Ashley Young.

Annonce