Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka vil smadre Arsenal-holdkammerat, hvis det er nødvendigt

Af Morten Bruun Jørgensen
27.11.2022 Kl. 15:45
Granit Xhaka har allerede lovet, at han vil smadre Gabriel Jesus, hvis muligheden opstår.

Til daglig er de holdkammerater i Arsenal, men mandag kan de står over for hinanden, når Brasilien og Schweiz mødes ved VM i Qatar.

Granit Xhaka er en af profilerne for det schweiziske landshold, mens Gabriel Jesus slet ikke har samme rolle på Tites mandskab, som han har hos Arsenal, men skulle angriberen blive bragt i spil, har Xhaka måske allerede skræmt ham lidt.

For ifølge The Times har Xhaka fortalt Jesus, at han er klar til at smadre ham.

– Vi jokede inden VM, og selvom det altid er godt, hvis man spiller mod en holdkammerat, er vi professionelle fodboldspillere i 90 minutter. Jeg fortalte Gabriel Jesus, at jeg vil smadre ham, hvis han er alene med vores målmand.

– Selvfølgelig var han bekymret. Han kender mig. Hvis jeg smadrer ham, vil det gøre rigtig ondt.

Samtidig var Xhaka heller ikke sen til at lægge skjul på sin begejstring for Jesus, der er kommet til Arsenal forud for sæsonen og har været en stor profil for Mikel Artetas mandskab.

Annonce