Xabi Alonso-fyring: Her er afløseren
Xabi Alonso er under markant pres hos Real Madrid, efter at klubben søndag aften tabte med 2-0 til Celta Vigo på Santiago Bernabeu.
Da klubben i oktober slog FC Barcelona rykkede klubben fem point foran ærkerivalerne i tabellen. Nu er man fire point efter.
Spanieren blev ansat som Carlo Ancelottis afløser i maj efter stor succes hos Bayer Leverkusen.
Ifølge det normalt troværdige medie The Athletic har der været interne diskussioner om Alonsos fremtid – hvor ledende skikkelser har været involveret.
Onsdag aften gælder det et opgør mod Manchester City i Champions League, og det kan meget vel blive et skæbnesvangert et af slagsen for Xabi Alonso.
Ifølge mediet er den tidligere Liverpool-spiller Alvaro Arbeloa øverst på ønskelisten, såfremt Xabi Alonso bliver fyret.
Hvad er gået galt for Xabi Alonso i Real Madrid?
Opholdet i den spanske hovedstad begyndte ellers godt for Xabi Alonso, der med Real Madrid rykkede op på førstepladsen i La Liga i oktober.
Siden skabte et veldokumenteret skænderi med stjernen Vinicius Junior store overskrifter, og her blev der også sat spørgsmålstegn ved, om alle spillerne køber ind på hans filosofi.
Vinicius Junior var rasende over at blive skiftet ud i sejren over FC Barcelona, og det var med til at skabe uro i og omkring truppen.
– Det er derfor, der er spørgsmålstegn ved Xabi Alonso. Kan han lykkes i en klub, der har så stor tradition med superstjerner, spørger talkSPORTs Andy Brassell.
– Sådan kan man ikke træne Real Madrid, og det er ledelse, ikke kun træning. Kan man træne Real Madrid på samme måde, som man kan træne alle andre, lyder det videre.
Der har været forlydender om, at Jürgen Klopps næste job kunne være hos Real Madrid, men det blev hurtigt afkræftet.
– Det bliver ikke Klopp.
– Jeg er sikker på, at han ville elske at droppe sit lille nummer hos Red Bull for at træde ind i sådan et galehus, joker Brassell.
Samtidig er det kommet frem, at en transfer hos Manchester United er millimeter fra at ske. Læs mere her.



















