Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wright råder West Ham: Sælg Arnautovic eller han skaber problemer

Af Kalle Thue Gregersen
15.01.2019 Kl. 21:54
Den tidligere Arsenal- og West Ham-angriber, Ian Wright, råder West Ham til at sælge Marko Arnautovic til Kina. Ellers vil han skabe problemer, mener Wright.

Det lignede, at Marko Arnautovic tog afsked med hjemmepublikummet på London Stadium i weekenden, da han blev udskiftet i sejren over Arsenal. 

Den farvel-lignende afsked kommer i kølvandet på, at en kinesisk klub angiveligt er klar med et bud på £45 millioner på Arnautovic, og østrigeren er eftersigende ivrig efter den store løncheck i Kina. 

Stod beslutningen til Ian Wright, skulle han afsted med det samme. Hvis West Ham holder på ham mod hans vilje, vil han skabe problemer, mener den tidligere Hammer.

– Jeg tror, han vil blive et problem (hvis West Ham afviser, red.), og jeg tror, det var det, der skete i Stoke. Jeg synes, han har været et problem de fleste steder, han har været. Han vil væk. Jeg ville lade ham gå, sagde Wright til BBC Radio 5live.

– Den måde, han forlod banen på i lørdags, betyder, at han er væk. Han vil væk, og jeg ville lade ham skifte, fordi jeg synes, at West Ham har gang i noget godt. 

– Hvis man kigger på hans transfermønster. Det lader til, at det altid er lidt ubehageligt, når han skifter. 

West Ham betalte i 2017 cirka £20 millioner for Arnautovic, som blev hentet til fra Stoke. 

Annonce