Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Woodward er irriteret: Manchester United bliver udnyttet

Af Jeppe Augustsen
21.10.2019 Kl. 12:55
Ed Woodward er klar over, at Manchester United bliver udnyttet af spillere og agenter, når der er gang i transferrygterne.

Utallige spillere bliver hvert år sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.

Én af de spillere, der blev rygtet kraftigt til Old Trafford i sommer, var Bruno Fernandes, men han endte i stedet med at blive i Sporting Lissabon.

Det er sjældent, at rygterne har noget på sig. Det fortæller Ed Woodward i et interview med United We Stand.

– Det peakede for fem sæsoner siden, hvor vi blev kædet sammen med 250 spillere. For to sæsoner siden var det 177 spillere. Det er omkring de 200 hvert år, siger Woodward til United We Stand og fortsætter:

– Vi går normalt efter tre spillere, og derfor snakker vi nok med ni spillere i alt. 

– Vi er klar over, at klubben udnyttes. De går ud og laver en falsk historie for at gå til klubbens præsident og sige: "Se, hvem der er interesseret i mig". Det sker hele tiden. 

– Det sker også, at vi har en spiller, som gerne vil til klubben, men hans klub vil ikke sælge, og da de ikke ønsker at sælge, bruger spilleren det til at få en ny kontrakt. Fra vores perspektiv skal vi bare sikre os, at vi ikke blive udnyttet på det punkt. Vi gider ikke spilde tid på det, lyder det fra Woodward.

Annonce