Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves-manager: Leicester er en svær modstander

Af Søren Nørgaard
10.08.2019 Kl. 11:57
Nuno Santo ser frem til den kommende Premier League-sæson, men slår samtidig fast, at hans mandskab står overfor en svær modstander i første runde.

Wolves har allerede sparket den nye sæson igang med kampe i Europa League-kvalifikationen. Søndag sparker de gang i Premier League-sæsonen og klubbens manager Nuno Santo glæder sig til at komme igang igen.

Wolves skal en tur til King Power Stadium og møde danske Kasper Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet. Selvom Wolverhampton allerede har spillet betydningsfulde kampe i denne sæson, så venter der stadig en svær kamp på søndag, forsikrer Wolves-manager Nuno Santo.

– Det bliver svært, meget svært. De har en fantastisk gruppe af spillere og en god manager, så vi forventer en hård kamp. Vi har naturligvis forberedt os bedst muligt, men derfor bliver det alligevel en stor udfordring for os, siger den portugisiske manager.

Wolves og Leicester mødte også hinanden i starten af sidste sæson og her vandt Leicester med 2-0. Nuno Santo vil undgå at det gentager sig søndag:

– Sidste år havde vi mange chancer, da vi mødte Leicester. Vi fik ikke scoret og i stedet fik de et mål, som vendte kampen til deres fordel. Men vi skal huske, at det er fortid og nu begynder en ny sæson, hvor vi skal forsøge at gøre det bedre end sidste sæson, slutter Nuno Santo.

Annonce