Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves-manager efter ny VAR-episode: Vi skal vænne os til det

Af Søren Nørgaard
25.08.2019 Kl. 18:55
Wolverhampton spillede søndag aften 1-1 mod Burnley efter en scoring på straffespark i overtiden. Det skulle dog igennem VAR, før straffesparket blev godkendt.

Wolverhampton spillede i sidtste uge uafgjort mod Manchester United takket være Ruben Neves, der flot scorede fra kanten af feltet. På Molineux holdt publikum dog vejret, da scoringen blev set igennem af VAR. I sidste stod den ved magt, men søndag var Wolverhampton-tilhængerne igen nødt til at holde vejret.

Wolves var bagud 1-0 inde i overtiden, da hjemmeholdet blev tildelt et straffespark af kampens dommer Craig Pawson, men efterfølgende skulle situationen ses igennem af VAR. Dommeren var dog tilfreds med sin beslutning og straffesparket stod ved magt. Dermed kunne Raul Jimenez sparke den udlignende scoring i kassen til stor jubel for hjemmeholdets fans.

Efter kampen måtte Wolves-manager Nuno Santo Espirito dog forholde sig til endnu en VAR-episode.

– Under hele VAR-epsioden valgte jeg ikke at tænke. Jeg var nødt til bare at vente på dommerens beslutning og det samme måtte mine medtrænere, spillerne og fans. Det er noget alle skal vænne sig til, udtalte Wolves-manageren til BBC efter kampen og fortsatte om kampen:

– Det var en svær kamp mod en svær modstander. I sidste ende fik vi et point og det skal vi være glade for, sluttede Nuno Santo Espirito.

Annonce