Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves lejer forsvarstalent i Hobro

Af Marc Stig Christensen
10.08.2018 Kl. 15:48
Wolverhampton har hentet 19-årige Alexander Molberg i Hobro IK. Han kommer til på en lejeaftale med købsoption.

Alexander Molberg har de seneste år været på kontrakt i OB, men han var i sidste sæson udlejet til Serie A-klubben Cagliari. Dette endte dog ikke ud i en fast kontrakt. I juni udløb hans kontrakt med OB, og han skrev derefter under på en toårig kontrakt med Hobro IK. 

I dag er det dog kommet frem, at han ikke skal tilbringe dette efterår i Nordjylland, men i stedet hos Premier League-klubben Wolverhampton, som har lejet ham. Det bekræfter Hobro på deres hjemmeside.

– Vi hentede Alexander til Hobro IK, da vi kunne se et stort potentiale i ham, og det potentiale er der nu andre, der har set. Alexander har fået muligheden for et lejeophold hos en stor klub i England, og den mulighed vil vi ikke stille os i vejen for. Det er en god udviklingsmulighed for Alexander, der bliver en del af et rigtig godt setup i Wolverhampton Wanderers FC, har sportschefen Jens Hammer Sørensen fortalt.

Wolverhampton har tilmed fået en købsoption skrevet ind i aftalen.

Annonce