Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves besejrer Leicester efter målfest

Af Søren Nørgaard
19.01.2019 Kl. 14:31
Wolverhampton vandt den målrige hjemmekamp mod Leicester med 4-3.

Wolverhampton og Leicester har i den seneste periode haft svært ved at score mål, og forventningerne til lørdagens tidlige opgør var derfor ikke høje. De fremmødte tilskuere på Molineaux Stadium skulle dog få god valuta for deres penge.

Kampen begyndte som lyn og torden med et hjemmehold, der kastede sig over Leicester-forsvaret. Det resulterede i en tidlig scoring af Diogo Jota efter to minutter, da han kom først på et indlæg.Efter knap et kvarter blev det også 2-0 til hjemmeholdet. Denne gang ved Ryan Bennett efter hjørnespark.

Gæsterne fra Leicester var ikke uden chancer i opgøret, men den sidste skarphed manglede hos The Foxes i første halvleg.

Leicesters sigtekorn var anderledes indstillet fra anden halvlegs begyndelse. Ikke mange minutter var spillet før Damarai Gray sparkede reduceringen i kassen og få minutter senere blev det også 2-2. Harvey Barnes afslutning blev rettet af og gik ind bag Rui Patricio i målet.

De hurtige scoringer rystede hjemmeholdet, mens Leicester jagtede yderligere en scoring. Det lykkedes dog ikke gæsterne at komme i front, men i stedet tog Wolves føringen på ny. Ruben Neves fik god tid på midten af banen og sendte Diogo Jota i dybden. Angriberen sparkede den tørt ind bag Kasper Schmeichel til stor glæde for hjemmeholdets fans.

Leicester gav imidlertid ikke op og anfører Wes Morgan udlignede kort før tid. Trods det udlignende mål havde Leicester-spillerne svært ved at forsvare sig og det udnyttede Wolves. I overtiden scorede Diogo Jota sit tredje mål, da han scorede sejrsmålet til 4-3.

Annonce