Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves-angriber ender måltørke med hattrick: Føltes naturligt

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.02.2020 Kl. 13:19
Diogo Jota scorede i går for første gang siden midt december - både i går og i december blev det til usædvanlige tre kasser.

Angribere uden held foran mål mister som regel fuldstændig selvtilliden. Det har muligvis også været tilfældet for Wolves' Diogo Jota, der inden gårsdagens Europa League Play Off-kamp mod Espanyol ikke havde nettet i over to måneder.

Dog så de spanske gæster intet til den portugisiske angribers knappe selvtro, da Jota lavede hele tre kasser efter otte kampe uden overhovedet at komme på tavlen.

Hvad der gør det endnu mere mærkværdigt er, at da Jota forinden senest den 12. december scorede et mål, var det også i Europa League – og her blev det også til et hattrick, hvilket dengang gik ud over tyrkiske Besiktas.

Selv var Jota rolig omkring sin pludselige opblomstring.

– Det sker naturligt, at man går op og ned i målform. Jeg har haft det svært i Premier League, men man ser i dag, hvordan de helt små ting er afgørerende og pludselig kan ændre situationen, lød det efter kampen fra Jota.

Det har også generelt været en lidt atypisk sæson for angriberen.

I Premier League har han som før nævnt ikke brillieret med blot tre kasser i 22 præstationer, mens han omvendt har været holdets vigtigste mand i Europa.

9 mål i 11 kampe er det blevet til i denne sæsons Europa League-eventyr.

Annonce