Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolverhampton vil forstærke sig på to positioner til januar

Af Pelle Rigtrup
12.10.2019 Kl. 07:26
Wolverhampton har allerede udset sig de positioner, der skal forstærkes, når transfervinduet åbner igen.

Premier League-sæsonen er otte kampe gammel, og klubberne er så småt ved at danne sig et billede af, hvor de skal forstærke sig, når transfervinduet åbner. 

Det gør sig også gældende for Wolverhampton, og ifølge The Athletic håber manager Nuno Espirito Santo på at tilføje nye spillere til to positioner. 

Den succesfulde Wolves-manager råder over flere spillere, der kan optræde på forskellige pladser, men samtidig mener han, at den centrale midtbane og det centrale forsvar har brug for nyt blod. 

Det skyldes dog ikke, at spillerne på de positioner ikke har leveret, men nye navne vil blandt andet give Espirito Santo mulighed for at hvile profiler som Conor Coady og Joao Moutinho. 

Wolverhampton ligger efter otte kampe på 11. pladsen i Premier League. 

Annonce