Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolverhampton-topscorer håber på La Liga-comeback

Af Pelle Rigtrup
10.12.2019 Kl. 15:23
Wolverhamptons Raul Jimenez håber, at han en dag kan vende tilbage og få succes i La Liga.

Raul Jimenez har i denne sæson været involveret i 10 af Wolverhamptons 23 mål, og angriberen har dermed gang i endnu en flot sæson for Wolves. 

De fornemme præstationer har naturligvis skabt spekulationer om et skifte til en større adresse, men den mexicanske angriber slår fast, at han er glad i Wolverhampton. 

Han afslører dog samtidig, at han håber på en dag at vende tilbage til Spanien, hvor han i 2014/15-sæsonen uden den store succes optrådte for Atlético Madrid: 

– Det er vigtigt hele tiden at rykke sig. Jeg er glad i Wolverhampton, men du er nødt til hele tiden at se efter mere. Jeg havde en god oplevelse i Spanien, og en dag vil jeg gerne tilbage og prøve lykken i La Liga igen, udtaler han ifølge Goal.

Jimenez scorede kun et enkelt ligamål i 21 kampe for Atlético Madrid. 

Annonce