Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolverhampton jagter Hålands angrebsmakker

Af Pelle Rigtrup
12.12.2019 Kl. 09:22
Wolverhampton har kastet deres kærlighed på RB Salzburgs Hwang Hee-chan.

Bejlerne står i kø for at sikre sig RB Salzburgs Erling Braut Håland, men nordmanden er ikke den eneste offensivspiller fra den østrigske storklub, som der er interesse for. 

Ifølge The Telegraph har Wolverhampton rettet blikket mod RB Salzburg i jagten på nyt offensivt blod, men det er ikke Håland, de er ude efter. 

Wolves har derimod kastet deres kærlighed på Hålands angrebsmakker, Hwang Hee-chan, der også har imponeret i denne sæson. 

Sydkoreaneren har scoret seks mål i 14 ligakampe, mens det også blev til tre scoringer i Champions League-gruppespillet. 

The Telegraph skriver, at Wolverhamptons sportsdirektør, Kevin Thelwell, var til stede på stadion, da RB Salzburg i tirsdags tabte til Liverpool, og det er ikke første gang, de har overværet den 23-årige angriber i aktion. 

Inden længe åbner transfervinduet, men ifølge The Telegraph er et sommerskifte det mest realistiske scenarie, selvom det heller ikke kan udelukkes, at englænderne køber ham til januar for derefter at leje ham tilbage til RB Salzburg i resten af sæsonen. 

23-årige Hwang Hee-chan koster angiveligt mellem €20-€25 mio. 

Annonce