Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Winks: Balancen tipper Tottenhams vej

Af Mads Bye Marboe
18.11.2017 Kl. 12:17
Harry Winks mener, at balancen mellem Arsenal og Tottenham er ved at tippe sidstnævntes vej.

Arsenal sluttede over Tottenham 22 sæsoner i træk inden 2016/17-sæsonen, hvor Tottenham sluttede på andenpladsen.

Arsenal sluttede derimod helt nede på femtepladsen, og Harry Winks mener, at balancen mellem de to hold er ved at tippe til Tottenhams fordel.

– Jeg hader at sige det, men Arsenal var nok dominerende, da jeg voksede op. Jeg er nødt til at være loyal over for Spurs-fansene, fordi jeg er Spurs-fan, men Arsenal har været bedre end os over årene.

– Tidligere gjorde det ondt på mig, men jeg synes, at tingene er ved at ændre sig lidt. Vi spiller virkelig godt, og forhåbentlig kan vi få et godt resultat, når vi skal spille mod dem.

– Jeg siger, at balancen er ved at tippe, fordi vi har været seriøse udfordrere til Premier League-titlen de seneste år. Vi kæmper med om det, og vi anser os selv for at være et af de stærkeste hold i ligaen.

I denne sæson er Tottenham fire point foran rivalerne inden opgøret, og Winks glæder sig til opgøret, hvor han vil skabe endnu større afstand til The Gunners.

– Arsenal er kampen, vi alle ser frem til. Det er en kamp, som er fansene, mig og alle drengene nær. Det er en kamp, vi vil vinde.

– Som Spurs-fan har jeg set kampene og rivaliseringen over årene, så mod Arsenal skal man virkelig gå til den, slutter Winks over for Soccer AM.

Harry Winks har spillet 13 kampe for Tottenham i indeværende sæson.

Annonce