Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Wilshere er formentlig den mest overvurderede spiller på planeten

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2018 Kl. 11:39
Roy Keane var ude med riven efter Jack Wilshere, da Arsenal tabte til Östersund torsdag aften.

Den mest overvurderede spiller i verden er Jack Wilshere ifølge Roy Keane.

Arsenal gik videre til 1/8-finalerne i Europa League, selvom de hjemme på Emirates Stadium led et choknederlag på 1-2 til svenske Östersund.

Efterfølgende var der stor kritik af den engelske storklub, og én af de spillere, som også fik en medfart i de engelske medier, var Jack Wilshere.

– Man kigger efter de erfarne spillere, som skal føre an med et godt eksempel. Når Wilshere er din anfører, er han formentlig den mest overvurderede spiller på planeten, lød det fra Roy Keane på ITV.

Den tidligere Manchester United-spiller var generelt også ganske utilfreds med Arsenals præstation på hjemmebane mod de undertippede svenskere, som undervejs øjnede en mulighed for videre avancement, da de var foran 0-2.

Annonce