Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian slår fast: Min fremtid er i Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
12.01.2019 Kl. 20:23
Willian har absolut ingen planer om at skulle forlade Chelsea. Dermed sætter han også en foreløbig stopper for rygterne om et skifte til Barcelona.

Tidligere på ugen afgav Barcelona angiveligt et bud på Willian, men det blev afvist af Chelsea. Ifølge London Evening Standard overvejer Barcelona dog at afsende et nyt bud. Det kan den spanske klub tilsyneladende dog godt spare sig.

Willian har nemlig ingen planer om at skulle skifte væk fra Chelsea. Det gjorde han ganske klart efter lørdagens Premier League-kamp mod Newcastle.

– Min fremtid er her i Chelsea. Jeg aner ikke, hvad du snakker om. Jeg læser ikke aviser, lød det fra brasilianeren til Sky Sports.

I samme ombæring tilføjede Pedro, at han også synes, at Willian skal blive i London-klubben.

– Jeg synes, at din fremtid er her, sagde spanieren.

I Chelseas 2-1-sejr mod Newcastle var det netop Pedro og Willian, som kom på måltavlen for the Blues.

Annonce