Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian er vildt imponeret: Arteta bliver en af verdens bedste managers

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 08:52
Willian ser Mikel Arteta gå en stor fremtid som manager i møde.

Mikel Arteta må have været imponeret over, hvad han så sidste weekend, da Willian leverede tre assists i sin Premier League-debut for Arsenal.

Men brasilianerens storspil skyldes måske spanierens evner som manager. Siden skiftet fra Chelsea har Willian i hvert fald virkeligt fået øjnene op for Artetas kvaliteter som træner.

– Jeg tror, han inden for få år vil være en af de bedste trænere i Premier League og verden. Siden vi mødtes, har jeg været imponeret over hans ideer. Hvordan vi skal spille, hvordan vi skal håndtere kampene, fortæller Willian til Premier League Productions.

Playmakeren fortalte i forbindelse med sin frie transfer til Arsenal også, at Arteta havde spillet en stor rolle i skiftet ved at have solgt klubbens projekt godt. Sportsdirektør Edu og landsmand David Luiz skulle også have været essentielle.

 

Annonce