Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilder storroser Liverpool: Jeg elsker alt ved dem

Af Jeppe Augustsen
03.01.2020 Kl. 07:55
Chris Wilder var ude med en hyldest til Liverpool efter kampen på Anfield.

Sheffield United har haft nogle gode resultater på udebane i denne sæson, men i går aftes blev de sendt hjem med et 0-2-nederlag i bagagen efter at have været på Anfield.

Efter kampen var Sheffield United-manager, Chris Wilder, fuld af roser til Jürgen Klopps tropper.

– Da vi mødte dem på Anfield, gjorde vi det svært for dem. Denne gang vandt de alle førstebolde, alle andenbolde, løb frem og tilbage. Det var de meget bedre til end os, siger Wilder til BT Sport.

– Som verdensmestre havde de viljen til det, og de er tydeligvis godt på vej til at blive Premier League-mestre.

– Nu har vi heldigvis mødt Liverpool to gange, og jeg ønsker Jürgen og Liverpool al det bedste. Jeg elsker alt ved det. De er taktise og tekniske spillere, men den fysiske del af det er helt fantastisk, lyder det fra Chris Wilder.

Annonce