Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum: United er stærkere under Solskjær

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.02.2019 Kl. 09:05
Georginio Wijnaldum føler, at Solskjærs Manchester United-mandskab bliver en større udfordring end holdet, Liverpool slog i december.

December-kampen mellem Liverpool og Manchester United på Anfield blev José Mourinhos sidste kamp i trænersædet for The Red Devils.

I stedet står Ole Gunnar Solskjær nu i spidsen for The Red Devils til søndagens omvendte opgør, og Georginio Wijnaldum føler, at der venter en helt anderledes styrkeprøve for Liverpool denne gang.

– Jeg tror, forskellen vil være markant. Siden den nye træner kom til United, har de fået et nyt flow i spillet, de har spillet mange gode kampe og vundet meget, hvilket har opbygget selvtillid i truppen, fortæller Wijnaldum ifølge ESPN.

– Det er også en hjemmekamp for dem, så de kommer med meget selvtillid, da de ikke har samme problemer som tidligere. Det bliver en svær kamp, men jeg ser frem til den.

Men selvom Ole Gunnar Solskjær har kendetegnet sit Manchester United-mandskab med offensiv fodbold, så er Wijnaldum ikke sikker på, at søndagens ærkerivalopgør bliver en åben affære.

– Jeg tror ikke, at de kommer til at stå åbent, for de ved, at vi er gode på kontraangrebene, men de ved også, at vi kan skabe chancer med god fodbold. De har hjemmebanefordelen, og mange hold kommer til Anfield og forsøger at spille uafgjort. Jeg tror ikke, at en uafgjort vil være et skidt resultat for United, men heller ikke for os, siger hollænderen. 

Annonce