Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum afviser: Har ikke valgt PSG på grund af pengene

Af Emil Plovgaard
23.07.2021 Kl. 20:43
Det er ikke et spørgsmål om penge, at Georginio Wijnaldum nu er skiftet til PSG.
Georginio Wijnaldums kontrakt med Liverpool udløb tidligere på sommeren, og dermed var hollænderen fri til at kigge sig om efter en ny klub.
 
Ifølge flere medier var både PSG og FC Barcelona. Det endte med førstnævnte, selv om det længe så ud til, at den spanske klub gennem landsmanden Ronald Koeman havde en væsentlig fordel.
 
Mange har siden da kritiseret Wijnaldum for at skifte til PSG på grund af pengene, men det afviser hollænderen nu selv i et interview med RMC Sport.
 
– Det er sjovt, for jeg må indrømme, det var en ret svær beslutning. Jeg har holdt med Barca, siden jeg var ung, men jeg er også fan af PSG. 
 
– PSG vendte tilbage efter Barcas interesse. Jeg talte med Leonardo (PSG's sportsdirektør, red.) og sidenhen med Pochettino, som jeg kendte fra hans tid hos Tottenham.
 
– På det tidspunkt havde jeg en god fornemmelse. Han fortalte mig om projektet i PSG, og at de vil vinde flere titler i Frankrig, men også i Europa.
 
– Derfra gik forhandlingerne rigtig godt, og de gjorde alt for at få mig hertil. De var hurtigere i deres forhandlinger, og jeg havde en god fornemmelse. Det er ikke fordi jeg skal tjene flere penge her, for forskellen var ikke særlig stor. Jeg afviser at have valgt PSG på grund af pengene, siger hollænderen i interviewet.
 

Annonce