Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-profil er tilbage efter tre måneder i Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
12.09.2018 Kl. 12:46
Den uheldige Manuel Lanzini er vendt tilbage til West Ham for at fortsætte genoptræningen efter en knæoperation.

Der var lagt op til den spændende sommer for Manuel Lanzini, men det satte en alvorlig knæskade en stopper for.

West Ham-profilen var udtaget til den argentinske VM-mandskab, og han var sågar udset til at spille en stor rolle på landsholdet. Kort forud for slutrunden blev han dog skadet under en træning og efterfølgende blev han lagt på operationsbordet.

Det var den anerkendte læge, Dr. Ramon Cugat, som opererede Manuel Lanzini i Barcelona, og her har argentineren tilbragt de seneste tre måneder. Nu er det dog blevet tid til at vende tilbage til London.

– Vi er rigtig tilfredse med Manu, og det er godt at have ham tilbage. Han er på stadiet efter tre måneder, så jeg fløj over for at se Manu og hans læge, Dr. Cugat, i weekenden, og lægen er meget tilfreds med hans udvikling efter tre måneder, fortæller West Hams lægechef, Richard Collinge, til West Hams hjemmeside.

Samtidig kunne Richard Collinge også rapportere, at Andy Carroll og Winston Reid gør fremskridt i øjeblikket. De to spillere er dog fortsat et stykke fra at være tilbage på banen.

 

 

Annonce