Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-fans advaret af politiet: Stop med at ringe, når jeres hold taber

Af Morten Bruun Jørgensen
20.11.2017 Kl. 12:07
Nogle West Ham-fans har taget utraditionelle metoder i brug, når the Hammers har tabt, men det er ikke faldet i god jord hos ordensmagten.

Søndag eftermiddags tabte West Ham 2-0 ude mod Watford, og dermed fik David Moyes ikke den drømmedebut, han helt sikkert drømte om som West Ham-manager.

Nederlaget til Watford fik også frustrationer frem hos nogle af klubbens fans, som har set deres hold lide mange nederlag i den seneste tid.

Det lader til, at nogle West Ham-fans har ringet til politiet for at spørge, hvad de skal gøre, når deres hold taber. Det er dog ikke noget, som politiet ønsker at tage sig af, og de opfordrer til, at man kun ringer 999, når der er tale om en nødsituation.

– At ringe 999 fordi West Ham har tabt igen, og du ikke er sikker på, hvad du skal gøre, er ikke acceptabelt. Det er komplet spild af vores tid. #999foremergenciesonly, skriver Force Control Room på Twitter.

 

Annonce