Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wesley-agent bekræfter Premier League-interesse

Af Mads Bye Marboe
25.05.2019 Kl. 11:27
Club Brügges Wesley Moraes har tilbud fra Newcastle og West Ham, bekræfter brasilianerens agent.

Wesley Moraes har bekræftet, at han forlader Club Brügge denne sommer. Denne brasilianske angriber har lavet 17 mål i denne sæson og var oprindeligt rygtet til klubber som PSG og Arsenal.

Ifølge spillerens agent er det dog klubber som Lazio, Newcastle og West Ham, der nu viser interesse for Wesley.

– Er Lazio stadig interesserede? Ja, det er sandt, at Lazio er interesserede, men der er forskel på at være tæt på og på at lukke aftalen, og det vil stadig kræve forhandlinger, fortæller Paulo Nehmy til TheLaziali og uddyber:

– Hvad med Newcastle? Er de stadig med i kampen? Ja, det er også sandt. Vi har allerede haft en snak med dem, men Rafa Benitez er nødt til at forny sin kontrakt. West Ham har også kontaktet os.

Wesley har tidligere udtalt, at han vil foretrække at komme til engelsk fodbold.

Annonce