Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger støtter Newcastle: De må gerne signe spillere for £150 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2020 Kl. 11:07
Arsene Wenger så gerne, at man ændrede Financial Fair Play-reglerne, så klubber som snart nyrige Newcastle kan investere stort i spillere.

Hidtil har financial fair play-reglerne lagt en form for dæmper på summerne, klubber, der er blevet opkøbt af mangemilliardærer, har kunne investere i at signe spillere.

Men stod det til Arsene Wenger, burde det ændres, så klubber som Newcastle, der snart ventes at blive overtaget af den saudi-arabiske investeringsfond PiF, kan konkurrere med de etablerede storklubber.

– Vi skal kontrollere, at klubberne bliver drevet ordentligt, vi skal sikre os, at pengene kommer fra de rigtige steder, men vi skal også opfordre folk til at investere i fodbold. Financial Fair Play skal være mere fleksibelt, så det er nemmere at facilitere investeringer, siger den tidligere Arsenal-træner til L'Equipe.

– Vi skal sørge for at kontrollere, hvad klubberne gør, men ikke fortælle dem, hvordan de skal gøre det. Hvis en klub mener, den ikke tager nogle chancer med sin økonomi ved at købe en spiller for £150 millioner, hvad er problemet så?

 

Annonce