Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om Mourinho-udtalelse: Det er ren børnehave med ham

Af Jeppe Augustsen
18.10.2020 Kl. 20:45
Arsene Wenger har svaret tilbage på Jose Mourinhos udtalelse tidligere på ugen.

Arsene Wenger har udgivet en ny selvbiografi, hvor han fortæller om sin karriere i Arsenal.

I sin tid i Arsenal har han haft mange opgør Jose Mourinho, men portugiseren befinder sig ikke i bogen, og den nuværende Tottenham-manager udtalte følgende, da han blev informeret det tidligere på ugen.

– Fordi han aldrig slog mig. Man skriver ikke et kapitel om 12 eller 14 kampe, hvor man ikke vandt en, så hvorfor skulle han nævne mig i denne bog? En bog er noget, der skal gøre dig glad og stolt. Så jeg forstår fuldt ud situationen, lød det fra Mourinho.

Nu svarer Arsene Wenger tilbage, og han er ikke overrasket over Jose Mourinhos udtalelse.

– Det irriterer mig ikke. Det er konstant provokation, når det er ham. Jeg føler, jeg er i børnehave, men det er en del af hans personlighed – og udtalelsen er også forkert. Vi slog ham to gange. Vi vandt, og der var mange uafgjorte. Og så er det ikke en selv, der vinder. Der er tale om 'Vi', når man vinder. Manageren er der for at få det maksimale ud af holdet, siger Wenger til Canal Football Club.

Annonce