Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om Mourinho-rivalisering: Er det en børnehave, det her?

Af Gustav Tornby
19.10.2020 Kl. 06:48
Arsene Wenger siger, at hans forhold til José Mourinho får ham til at føle, at han er tilbage i børnehaven efter portugiseren reagerede på ikke at være nævnt i franskmandens nye selvbiografi.

Arsene Wengers selvbiografi, My Life in Red and White, ser tilbage på hans 22 år i Arsenal, men nævner ikke José Mourinho en enkelt gang, trods deres rivalisering. 

I sidste uge sagde Mourinho, at grunden til, at han ikke var nævnt i bogen var, at den tidligere Arsenal-manager 'aldrig slog mig'. 

Den udtalelse var Wenger så ikke just fan af. 

– Det rører mig ikke. Det er en permanent provokation. Jeg føler, jeg er i en børnehave med ham. Men det er en del af hans personlighed, fortalte Wenger til franske Canal+. 

Det tog Wenger 14 kampe mod Mourinho, før han endelig fik en sejr. 

I alt blev det til to sejre i 19 kampe. 

Annonce