Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om Guardiola: Han har gjort det meget bedre end mig

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2018 Kl. 08:47
Arsene Wenger roser Pep Guardiola for de ting, som den spanske manager har opnået i sin karriere som manager.

Det er ikke så ofte, at Arsene Wenger roser sine konkurrenter, men nu har franskmanden rost Pep Guardiola.

På søndag mødes Manchester City og Arsenal i Carabao Cup-finalen, og dermed står Pep Guardiola og Arsene Wenger også over for hinanden igen. Forud for det opgør har Arsenal-manageren været ude med store roser til sin spanske kollega.

– Jeg synes, at han har gjort det meget bedre, end jeg har, og han ved, hvad han skal gøre. Han har exceptionelle hold, og han styrer dem rigtig godt. Jeg respekterer, hvad han laver, fordi han har en klar vision af spillet. Han har en positiv attitude og en positiv filosofi, siger Wenger til beIN Sports.

– Selv hvis han ikke vinder, har jeg lige så meget respekt, som hvis han vinder, fordi jeg mener, at folk har en indflydelse på spillet. Det er rigtig vigtigt at have en positiv attitude i løbet af kampen.

Annonce