Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watfords Luis Suarez går uvis fremtid i møde

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2020 Kl. 13:03
Watford har en spændende angriber ved navn Luis Suarez, som lige nu ikke har styr på, hvor han skal spille næste sæson.

Vi kender alle Luis Suarez, der engang har spillet i Liverpool. Men det er nok kun de færreste, der kender den Luis Suarez, som er ejet af Watford.

Ikke desto mindre har Premier League-klubben også en angriber med det navn, og han er i denne sæson udlejet til Real Zaragoza, hvor han har gjort en glimrende figur med 17 scoringer i 29 kampe i den næstbedste spanske række.

Men det er uvist, hvor han skal spille efter denne sæson.

For en række rygter har sat ham i forbindelse med andre klubber, og blandt andet Lazio er blevet nævnt som en mulig destination for den 22-årige angriber.

Ifølge Watford Observer er det dog primært op til at colombianeren at tage en beslutning om sin fremtid, men det vil han vente med at gøre, indtil sæsonen er afsluttet.

Han er blevet tilbudt en kontraktforlængelse hos Watford, selvom han har to år tilbage af sin aftale der, og allerede tilbage i februar fortalte han, at han føler sig klar til at spille i en af verdens største ligaer.

Luis Suarez blev hentet til Watford i sommeren 2017, men han har endnu ikke spillet en kamp for den engelske klub.

Annonce