Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford trådte yderligere på formsvage Norwich

Af Steffan Axelsen
08.11.2019 Kl. 21:56
Watford slog Norwich på udebane og fortrængte klubben til sidstepladsen.

Der var dømt bundopgør fredag aften, da formsvage Norwich hjemme tog imod bundproppen Watford fredag aften.

Norwich har ikke vundet en kamp siden champagne-dagene i september, hvor seneste sejr var hjemme mod selveste Manchester City.

Omvendt er Watford ved at komme i omdrejninger, og det viste holdet mod Norwich.

Trods spillemæssig dominans fra hjemmeholdet virkede udeholdet mere i kontrol, og kynismen var også på udeholdets side, da Gerard Deulofeu udnyttede et boldtab fra Norwich' forsvarskæde i det 1. minut.

Deulofeu tog selv affære og driblede først langs kanten og siden trak ind mod midten, hvorfra han udplacerede målmand Tim Krul.

Trods få chancer til begge hold blev det ved 0-1 i halvlegen.

Kort inde i 2. halvleg var Deulofeu igen på spil, da han på venstrekanten lagde bolden fint ind til Andre Gray, som fik fod på bolden og øgede stillingen til 2-0 til udeholdet.

Trods en udvisning til Watfords Christian Kabasele i det 65. minut kom Norwich ikke tættere en udligning.

Kampen endte 2-0 til Watford, som dermed vinker farvel til sidstepladsen i Premier League, der nu i stedet indtages af Norwich, som må siges at have mistet melodien fuldstændigt.

Annonce