Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford sled sig videre i FA Cuppen

Af Søren Nørgaard
15.02.2019 Kl. 21:52
QPR havde chancerne til at fremtvinge en omkamp, men manglende skarphed betød, at Watford kunne rejse fra Loftus Road med sejr på 1-0 og videre avancement.

Watford var fredag aften på besøg hos QPR i FA Cuppens femte runde. Fra kampens begyndelse var det to hold, som havde svært ved at vinde kontrol over kampen. Premier League-mandskabet spillede uden tempo og derfor havde QPR ingen problemer med at holde gæsterne fra de store chancer.

I den modsatte ende spillede hjemmeholdet godt med og tilkæmpede sig enkelte muligheder, men Gomes i Watford-målet var på plads. Kort før pausefløjtet havde QPR dog en stor mulighed. Hjemmeholdet brød bolden midt på banen og løb afsted i en kontra. Igen var Gomes dog på plads med en flot redning.

I stedet var det udeholdet, som kom på tavlen. Et hjørnespark endte lidt tilfældigt for fødderne af Etienne Capoue, der sparkede bolden i kassen til 1-0.

Anden halvleg fortsatte med chancer i begge ender af banen. Efter en time fik QPR en gylden mulighed for at udligne. Watford fik ikke bolden ordentligt væk fra forsvarszonen og bolden faldt hen til en QPR-spiller. Hans skud fra distancen gik dog tæt forbi Watford-målet.

Få minutter før tid var gæsterne igen tæt på at udligne. Et frispark blev sendt på bagerste stolpe, men slået fladt retur. QPR-spilleren kom dog få sekund for sent og styrede bolden tæt forbi stolpen. 

Det lykkedes ikke hjemmeholdet at få scoret og dermed vandt Watford 1-0 og spillede sig dermed videre til næste runde i FA Cuppen.

Annonce