Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford og Southampton delte i atypisk opgør

Af Emil Eire Frerk Olsen
23.04.2019 Kl. 20:54
Det hele endte 1-1 på Vicarage Road efter et mål i hver ende af kampen.

Watford var tirsdag aften opsat på at tilbageerobre 7. pladsen, da de hjemme tog imod 16. pladsen fra Southampton, som jagtede vigtige point i nedrykningsstriden.

Der gik dog ikke mere end små otte sekunder, før gæsterne fik noget at juble over.

Shane Long blokerede en aflevering fra Watfords Craig Cathcarts, og så var han ellers fri til at nette Premier Leagues hurtigste mål nogensinde – efter uhørte 7,69 sekunder.

Chancerne flød efterfølgende i begge ender, men i anden halvleg begyndte The Hornets så langsomt at få taget i kampen.

Dette belønnede sig så sent som i det 90. minut, hvor hjemmeholdets Andy Gray fra tæt hold hamrede balance i regnskabet efter lidt tilfældigheder.

Dermed var der 89 minutter og 25 sekunder mellem kampens første og andet mål.

Grays kasse endte med at blive opgørets sidste, hvilket sender Watford op på 7. pladsen med 50 point, mens The Saints nu med 36 har fem point ned til nedrykningsstregen.

Annonce