Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-direktør: Pereyra er potentiel Chelsea-spiller

Af Mads Bye Marboe
18.04.2019 Kl. 13:03
Watford vil gøre alt for at holde på Roberto Pereyra, men klubbens tekniske direktør, Filippo Giraldi, erkender, at det bliver svært at holde klubber som Chelsea væk.

Roberto Pereyra har været i fin form for Watford i denne sæson, hvor det blandt andet er blevet til seks scoringer.

I januar tiltrak argentineren sig samtidig interesse fra Torino, der trænes af den tidligere Watford-manager, Walter Mazzarri, men italienerne fik deres bud afvist.

Til sommer kan midtbanens tid i klubben dog være ovre, hvor støre klubber som Chelsea forventes at byde på Pereyra. Det siger Watfords tekniske direktør, Filippo Giraldi.

– Jeg vil ikke kommentere på transferrygter. I fodbold er intet umuligt, men jeg ser det som et højst usandsynligt scenarie (at han forlader klubben), da han er en meget vigtig spiller. Jeg mener, at han kan tage til et stort hold, og det siger jeg med al respekt for Torino. Jeg ser ham som potentiel Chelsea-spiller.

– Han spillede for Juventus, men han manglede kontinuitet. Med os har haft han suveræne statistikker, og jeg ser ham spille for et stort hold. Vi vil gøre alt for at holde på ham, men han kan også skifte til et større hold, slutter Giraldi over for Radio Kiss Kiss.

Pereyra og co. skal lørdag en tur til Huddersfield i Premier League.

Annonce