Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Warnock langer ud efter Grujic-agent

Af Kalle Thue Gregersen
17.07.2018 Kl. 12:58
Neil Warnock vil gerne have Liverpools Marko Grujic retur på et lejeophold, men Cardiff-manageren er ikke tilfreds med serberens agent.

22-årige Grujic var i foråret udlejet til Cardiff, og den serbiske midtbanespiller var med til at spille Cardiff tilbage i Premier League. 

Cardiff-manager Neil Warnock ønsker at leje Grujic igen i den kommende sæson, men ifølge Warnock er det en tålmodighedstest med Grujic' agent. 

– Det er en tålmodighedstest, men vi venter ikke forevigt. Jeg tror, hans agent, som agenter gør, sikkert tror, at han kan skaffe ham flere penge et andet sted, sagde Warnock ifølge BBC.  

– Liverpool vil gerne have, at han kommer hertil, og jeg tror, det vil være godt for ham. Det tror jeg også, Marko gør. Vi må se, hvad der sker senest fredag i denne uge.

Grujic spillede i foråret 13 kampe for Cardiff og scorede et mål. 

Annonce