Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wagner om transfervindue: Tilfreds med min trup

Af Søren Nørgaard
18.12.2017 Kl. 08:50
Huddersfield-manager David Wagner har åbnet op om klubbens planer for det kommende transfervindue.

Oprykkerne fra Huddersfield fik en flyvende start i Premier League, hvor de efter de første fem runder indtog en førsteplads. Siden er det blevet hverdag for David Wagners mandskab. Med 21 point efter 18 kampe indtager klubben en 11. plads i Premier League.

Pointhøsten må siges at være godkendt af et oprykkerhold, og Huddersfield-manageren er da også tilfreds med sin nuværende trup. Det fortæller han til Sky Sports:

– Jeg er meget glad for min nuværende trup og den pointhøst, vi har fået. Men det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Det kan både betyde, at vi måske henter nogle spillere i vinterens transfervindue, men også at vi ikke gør, siger den tyske manager.

I weekendens kamp fik Huddersfield tog skader, og det kan få betydning for klubbens transfervindue, indrømmer David Wagner:

– Vi er ikke tvunget ud på markedet, men på nuværende tidspunkt kender vi ikke omfanget af skaderne, vi fik i weekenden. Hvis de er alvorlig kan det få betydning for vores ageren på transfermarkedet, slutter David Wagner.

Annonce