Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vred Jürgen Klopp: "Det er bare ikke i orden"

Af Emil Plovgaard
05.08.2022 Kl. 17:59
Jürgen Klopp bliver vred, når snakken går på emnet.

Jürgen Klopp bliver særdeles vred, når snakken går på VM-slutrunden i Qatar.

Således også fredag, hvor den tyske Liverpool-manager ikke længere kunne holde inde med sin vrede.

Den sene VM-slutrunde betyder, at der er en længerevarende pause midt i turneringen, og det ærgrer mildest sagt tyskeren.

– Når vi snakker om det, bliver jeg vred. Det er ligesom med klimaet. Vi alle ved, at det skal ændres, men folk spørger, hvad vi skal gøre ved det.

– Problemet er, at det er spillerne, der skal spille VM i Qatar. Det er bare ikke i orden.

– Hvis man når semifinalerne, så har man allerede ret travlt, og så starter resten en uge senere.

– Dette VM sker på det forkerte tidspunkt af de forkerte grunde, men alt er fint, siger Jürgen Klopp lettere ironisk på fredagens pressemøde ifølge BBC Sport.

Liverpool skyder Premier League-sæsonen i gang lørdag eftermiddag med en udekamp mod Fulham.

Annonce