Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Voldsomt indbrud hos Spurs-profil: Kone og to børn truet med knive

Af Marcus Sørensen
15.03.2020 Kl. 08:59
Jan Vertonghen havde ubudne gæster i sit hjem i London, mens han spillede Champions League i Leipzig tirsdag aften. Fire maskerede mænd truede belgierens familie med knive.

Politiet i London er lige nu på jagt efter fire mænd, der tirsdag aften brød ind i Jan Vertonghens hjem i London.

Forsvarsspilleren var selv med sit hold i Tyskland for at spille returkampen mod RB Leipzig i Champions League. Det var måske derfor, at tyvene valgte lige netop tirsdag aften lidt før klokken 21:00.

Vertonghen var altså ikke selv hjemme, men det var hans familie desværre. Konen, Sophie De Vries, og parrets to mindre børn fik sig en ubehagelig overraskelse, da fire maskerede mænd tiltvang sig adgang til huset.

Daily Mail erfarer, at de fire mænd truede den skræmte familie med knive og macheter. 

Hændelsen er efterfølgende blevet bekræftet af Metropolitan Police, der fortæller, at ingen er anholdt, og at de efterforsker sagen. 

De fire mænd forlangte værdier og kontanter, men stak, ifølge Daily Mail, af med elektronikprodukter.

Heldigvis kom ingen til skade.

Annonce