Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Voldsomme anklager: Chelsea-ejer beskyldes for bestikkelse

Af Emil Plovgaard
20.01.2022 Kl. 08:32
Chelsea-ejer Roman Abramovich blev portugisisk statsborger i april sidste år, men ikke alle mener, at han er kommet retfærdigt til det.
Chelsea-ejer Roman Abramovich blev portugisisk statsborger i april sidste år, men ikke alle mener, at han er kommet retfærdigt til det.
 
– Endelig formåede Abramovich at finde et land, hvor han kunne bestikke nogen, for at han kunne blive en del af EU og NATO, skrev en af oligarkens største opponenter, Alexei Navalni, på sin Twitter-profil, da det blev offentliggjort, at det var lykkedes Abramovich at få portugisisk pas.
 
Og nu skal det fra officiel side belyses, om der er hold i påstandene.
 
Den portugisiske anklagemyndighed har nemlig igangsat en undersøgelse, der skal granske hvorvidt Abramovich egentlig er berettiget til et portugisisk pas.
 
Det skriver AS.
 
Abramovich var i stand til at blive portugiser sidste år på grund af den portugisiske statsborgerskabslov, der gør det muligt for sefardiske jøder at opnå lige netop dette.
 
De sefardiske jøder levede på den iberiske halvø i det 15. århundrede, indtil de blev udvist.
 
55-årige Abramovich råder i øjeblikket over i alt fire statsborgerskaber; russisk, israelsk, litauisk og portugisisk.
Annonce