Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-nation gik fuldstændig amok: Nu undskylder Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
03.12.2022 Kl. 16:24
De kunne slet ikke klare at ryge ud så tidligt.

Uruguay vandt godt nok 2-0 over Ghana i den sidste gruppekamp ved VM.

Det var dog ikke nok til avancement, da Portugal samtidig tabte sin kamp mod Sydkorea med 1-2.

Efter kampen gik Uruguay fuldstændig amok, og de havde meget svært ved at gebærde sig på en passende vis. Det kan koste op mod 15 spilledages karantæne for en enkelt spiller.

Fiaskoen har dog lagt sig, og de fleste Uruguay-spillere kan godt se, at det var alt for meget.

Efter at have sundet sig over den smertelige afsked med VM-slutrunden, benyttede 23-årige Núñez sig lørdag af Twitter, hvor han ganske kortfattet har forfattet en undskyldning.

– Vi fortjente ikke denne afslutning, men drømmen brast. Undskyld til det uruguayanske folk.

Núñez startede inde i alle Uruguays tre kampe, men Liverpool-stjernen lykkedes ikke med at ramme netmaskerne.

Annonce