Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-målmand har raget sig uklar med landstræneren - nu taler han ud

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 12:51
Nu sætter han ord på sine følelser.

André Onana er blevet smidt på porten hos Cameroun.

Keeperen, der til daglig tørner ud for Inter, har raget sig uklar med landstræner, Rigobert Song, og derfor er han blevet sendt ud af VM-lejren.

I dag, tirsdag, skulle han så officielt være rejst fra VM-truppen, og nu har Onana selv sat et ord på hele situationen.

– Jeg ønsker at udtrykke min kærlighed for landet og landsholdet. I går fik jeg ikke lov til at være på banen for at hjælpe Cameroun, som jeg altid gør, for at opnå holdets mål. Jeg har altid opført mig på en måde, som fører holdet til succes på passende vis.

– Jeg har sat alle mine kræfter og energi ind på at finde løsninger til en situation, som fodboldspillere ofte oplever, men der har ikke været nogen vilje fra den anden side. Nogle øjeblikket er vanskelige at assimilere. Hvorom alting er, respekterer og støtter jeg altid beslutninger af folk, der står i spidsen for at jagte succes til vores hold og land.

– Jeg sender al min styrke til mine holdkammerater, for vi har vist, at vi er i stand til at nå meget langt i denne turnering.

– Værdierne, som jeg promoverer som person og spillere, er de, som kendetegner mig, og som min familie har givet mig siden min barndom. At repræsentere Cameroun har altid været et privilegium. Landet først – for altid.

– Tak, skriver Onana i et opslag ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.

 

I stedet for Onana, er det nu Devis Epassy, der vogter buret for Cameroun. Det gjorde han i mandagens kamp mod Serbien, og det vil han med al sandsynlighed også gøre i landets næste kamp mod Brasilien fredag aften.

Annonce