AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
23:03:2020 13:36
Virussen ændrer alt: Covid-19 kan forhindre Werners Premier League-skifte

Virussen rammer fodboldklubber verden over hårdt økonomisk, og det kan ende med at ændre det kommende transfervindue fuldstændigt.


I øjeblikket aner vi reelt set ikke, hvornår det næste transfervindue åbner, da coronavirussen formentligt får den konsekvens, at de europæiske fodboldligaer ikke kan spilles færdige til normal tid.

Men når det næste transfervindue indfinder sig, vil det formentligt være markant anderledes end det, vi har set de seneste somre.  Og det kan potentielt forhindre en spiller som Timo Werner i at forlade RB Leipzig, mener Bundesliga-klubbens egen sportsdirektør.

For coronavirussen rammer fodboldklubber verden over på økonomien, og det er ikke sikkert, at de vil være i stand til at betale samme transfergebyr samt tilbyde samme lønninger som tidligere, når næste transfervindue åbner.

- Det står klart, at Timo Werner har vakt opsigt og tiltrukket interesse fra andre klubber med sine flotte præstationer med mål og assists, men alt er muligt, og han kan endnu forblive i klubben, siger sportsdirektør Markus Krosche.

- Vi aner ikke, hvordan transfermarkedet kommer til at udvikle sig. Vi kigger ind i en tåget spåkugle. Lige nu aner vi ikke, hvordan vores ressourcer ser ud, og det er heller ikke til at sige, hvad andre klubber kan tilbyde for vores spillere.

Netop den økonomiske usikkerhed for Premier League-klubber såvel som Bundesliga-klubber betyder, at Werners frikøbsklausul på £51 millioner måske ikke længere er så overkommelig at betale.

Var situationen normal og ikke en krisetid, ville man umiddelbart sige, at £51 millioner var et røverkøb for en spiller af Timo Werners kvalitet.  Men når man ikke ved, hvornår man atter kan få indtjening via billetsalg eller tv-penge, nu hvor fodbold ikke spilles, kan det pludseligt virke som alt for mange penge.

- Premier League-klubberne har investorer, som også har sine økonomiske begrænsninger. Krisen lige nu påvirker ikke kun en industri, men rammer globalt. Lige nu er det simpelthen ikke til at sige, om en spiller vil være det samme værd om et halvt år eller ej, siger Krosche.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED