Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ville have straffe: Solskjær stikker til ung dommer

Af Daniel Sichlau
14.09.2021 Kl. 20:10
Ole Gunnar Solskjær retter skytset mod kampens unge dommer efter nederlaget til Young Boys.

Ole Gunnar Solskjær har ikke ligefrem nogen imponerende statistik i Champions League med Manchester United. Statistikken fik da også en ny grim ridse i lakken med tirsdagens nederlag til Young Boys.

Selvom nordmanden ærgrede sig over nederlaget, så roste han dog Ronaldo, som han mener burde have fået tildelt et straffespark i opgørets 55. minut.

– Du kan aldrig blive overrasket over den mand. Han scorede endnu et mål, han burde have fået et straffe og de (Young Boys, red.) skulle have haft en udvisning, sagde Solskjær efter kampen.

– Han (Young Boys-spilleren Camara, red.) skubber ham med armen og han er en-mod-en mod målmanden, men dommeren dømte nok ikke straffesparket, da han så skulle have vist spilleren ud og det er nogle gange det man får med unge dommere, siger Solskjær med henvisning til at kampens dommer, franske François Letexier, som er 32 år gammel.

Solskjærs tanker om det sene sejrsmål fra Young Boys forklares med mangel på koncentration hos United.

– Manglende koncentration skaber fejl og så bliver du straffet. (…) Jesse Lingard vil gerne spille den sikkert og får ikke sendt en ordentlig aflevering afsted. Vi indkasserer målet og det er hvad der sker i fodbold.

Selvom United har fået en sløj start på Champions League-gruppespillet, så er Solskjær fortrøstningsfuld

– (…) Du har brug for 10 eller 12 point, du skal vinde din hjemmekampe og vinde en på udebane. Vi har misset muligheden for tre point nu, men vi har to hjemmekampe som de næste og dem skal vi fokusere på.

Annonce