Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa søger Grealish-erstatning: Vil igen hente stjerne i Norwich

Af Emil Eire Frerk Olsen
01.08.2021 Kl. 08:33
Aston Villa har tidligere på sommeren hentet Emiliano Buendia i Norwich, og nu vil man også forsøge sig med Todd Cantwell.

Det virker efterhånden som en kendsgerning, at Manchester City henter Aston Villa-stjernen Jack Grealish for svimlende £100 millioner, selvom der stadig mangler at falde de sidste detaljer på plads i handlen.

Noget der kun yderligere indikeres af Villas seneste transferaktivitet, der indædt rygtes at omhandle Premier League-erfarne offensive midtbanespillere.

Kilder som Sky Sports og The Athletics har tidligere rapporteret om bud på Arsenals Emile Smith-Rowe og Southamptons James Ward-Prowse, men uden held

Tidligere på sommeren hentede man argentinske Emiliano Buendia i Norwich, som skulle pryde det offensive spil med noget ekstra, og nu vil man altså handle hos The Canaries igen. Denne gang for at erstatte.

Sky Sports erfarer her til formiddag via Sunday Express, at Aston Villa har indledt jagten på oprykkernes offensiv-profil Todd Cantwell, der gjorde et godt indtryk i den bedste engelske række, seneste Norwich var deroppe i 2019/20.

23 årige Todd Cantwell har allerede kontraktudløb med sin klub til næste sommer, hvorfor Villa forventes at have gode muligheder for at lukke en aftale.

Derudover vil prisen også være på et leje, der gør det realistisk for klubben, selv efter Leon Bailey skifter til fra Leverkusen, hvilket skulle være tæt på at komme på plads.

Annonce