Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa-profil roser Tierney: Han har det hele

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.08.2019 Kl. 17:17
Aston Villa-profilen John McGinn har kun rosende ord tilovers for sin skotske landsmand Kieran Tierney, der netop er skiftet til Arsenal.

Den 22-årige skotske venstre back Kieran Tierney færdiggjorde omsider sit skifte til Arsenal på den engelske Deadline Day efter en lang sommer med uendelige forhandlinger. 

Spørger man Villa-profilen John McGinn, så har The Gunners dog gjort sig klogt i at insistere på at hente Tierney til klubben.

– Han har det hele, udtaler McGinn til mediet TalkSport.

– Så snart han er helt klar, vil have tage Arsenal med storm. Ikke nok med det, så vil han bidrage med en masse assists, da han også er rigtig god til at lave indlæg.

– Tierney er tilmed en meget ydmyg fyr, som hele tiden forsøger at forbedre sig som fodboldspiller, afslutter McGinn.

Tierney nåede at spille 170 kampe for Celtic, hvor han blandt andet assisterede 37 gange.

Annonce