Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt saksesparksmål sikrede Brighton point mod Chelsea

Af Pelle Rigtrup
01.01.2020 Kl. 14:33
Brightons Alireza Jahanbakhsh scorede et forrygende mål, da the Seagulls fik 1-1 mod Chelsea.

Chelsea løb ind til årets første Premier League-opgør mod Brighton som favoritter, og Frank Lampards tropper fik da også en drømmestart på opgøret. 

Efter små 10 minutter landede et hjørnespark for fødderne af Cesar Azpilicueta, der let kunne bringe the Blues i front. 

Chelsea fortsatte herefter med at dominere, mens Brighton ikke kunne finde fodfæste, men der blev ikke scoret yderligere i første halvleg. 

Efter pausen blev Chelsea ved med at trykke på, men de kunne ikke finde vej til netmaskerne, og Brighton bed sig så småt ind i kampen.

Samtidig mistede Chelsea momentum, og med 10 minutter tilbage var Brightons Aaron Connolly tæt på at score, men Kepa leverede en stor redning. 

Få minutter efter kunne den spanske målmand dog ikke stille noget op, da bolden efter et hjørnespark havnede hos Alireza Jahanbakhsh. 

Den iranske offensivspiller valgte at prøve lykken med et saksepark, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god idé, da han på flotteste vis sendte bolden i nettet. 

Udligningen rystede Chelsea, og Kepa måtte igen diske op med en flot redning for at holde the Blues inde i opgøret. 

Trods et stort Brighton-pres kom der ikke yderligere mål, og de to hold delte dermed i porten. 

Annonce