Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Så mange mål har Chelsea indkasseret lige efter pausen i 2019

Af Pelle Rigtrup
19.04.2019 Kl. 14:56
Chelsea har mildest talt været dårlige til at holde buret rent i starten af 2. halvleg i 2019.

Da der i går blev fløjtet til pause i opgøret mellem Chelsea og Slavia Prag, var the Blues komfortabelt foran med 4-1, men kort inde i 2. halvleg stod der pludselig 4-3 på måltavlen, og spændingen var dermed tilbage i opgøret. 

Chelsea formåede som bekendt at holde Slavia Prag fra yderligere scoringer, men det var bestemt ikke første gang, at englænderne kom skidt ud til 2. halvleg. 

Faktisk har Maurizio Sarris tropper adskillige gange indkasseret mål lige efter pausen i dette kalenderår, hvilket næppe huer italieneren. 

Første gang var i Carabao Cup-semifinalen mod Tottenham i slutningen af januar, hvor Fernando Llorente scorede efter 50 minutter, og siden da har the Blues måttet pille bolden ud yderligere 11 gange inden for de første 10 minutter af 2. halvleg. 

Det var da også en svag start på 2. halvleg, der kostede Chelsea et nederlag i seneste spillerunde mod Liverpool, som scorede to mål på kort tid lige efter pausen.

Med få uger tilbage af sæsonen har Chelsea stadigvæk mulighed for at vinde Europa League og slutte i top 4, men det kræver, at de får løst problemet. 

I nedenstående oversigt kan du se, hvem Chelsea har indkasseret mål mod lige efter pausen i 2019. 

Annonce