Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt rygte: City jagter brandvarm Real-angriber

Af Emil Plovgaard
25.11.2021 Kl. 21:24
Manchester City vil snuppe Real Madrids Karim Benzema.
Manchester City er interesseret i at hente Real Madrids franske angriber Karim Benzema.
 
Det skriver El Nacional, som fortæller, at City allerede har taget kontakt til spillerens agent vedrørende et potentielt skifte.
 
Da City i sommer tog afsked med Sergio Agüero, var det ventet, at klubben ville forstærke sig med en slagkraftig afløser.
 
Det skete imidlertid ikke, selvom sommerens helt store transfersaga omhandlede netop Manchester City og Harry Kane.
 
Benzema, der har spillet for den spanske hovedstadsklub siden 2009, er efter sigende lun på et skifte væk, såfremt klubben bringer Erling Haaland til.
 
Franskmanden har nemlig ingen interesse i at være andenviolin. 
 
Benzema har scoret 15 mål i 17 kampe for Madrid-klubben i indeværende sæson, og han har kontrakt med storklubben frem til sommeren 2023.
Annonce