Vildt: Mbappé i nye forhandlinger
Kylian Mbappé skiftede tidligere på sommeren til Real Madrid på en fri transfer.
Dermed sluttede et syv år langt ophold for den franske verdensstjerne.
Nu er han angiveligt på vej til at købe en fodboldklub.
Det drejer sig om Ligue 2-klubben Stade Malherbe Caen, lyder det fra journalisten Daniel Riolo ifølge Madrid Universal.
Det er et overraskende valg set udefra, men det giver god mening, når man dykker lidt længere ned i historien.
Tilbage i 2013 var Mbappé nemlig tæt på at skifte til netop Stade Malherbe Caen.
Som ung spiller prøvetrænede han hos klubben, men som følge af økonomiske vanskeligheder efter klubbens nedrykning, kunne Caen ikke sikre sig hans underskrift.
I stedet skrev Mbappé under på en kontrakt med AS Monaco, og det skulle vise sig, at begge parter blev meget glade for den beslutning.
Nogle år senere har Mbappé nu muligheden for at sikre velstand for den klub, der så hans talent, men som ikke havde mulighed for at skrive under med ham.
Den franske verdensstjerne præsenteres som ny spiller hos Real Madrid på tirsdag på et fyldt Santiago Bernabeu.
Caen, der ligger i Frankrigs næstbedste række i øjeblikket, vil meget gerne op i Ligue 1 i en fart. Klubben sluttede den forgangne sæson på en sjetteplads.
Følg EM-finalen i vores EM LIVEBLOG.