Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Engelsk fodbold kan skrive historie

Af Morten Jørgensen
05.05.2025 Kl. 09:18

Der er en rigtig stor sandsynlighed for, at halvdelen af klubberne i Premier League næste sæson skal konkurrere i Europa. 

I denne sæson har engelske klubber præsteret klart bedst i Europa, og det har givet en ekstra Champions League-plads for at være blandt de to bedste lande målt på koefficientpoint. 

De fem bedste klubber i Premier League denne sæson er dermed sikret en plads i Champions League til næste sæson, men alt tyder på, at England ender med seks klubber i den fineste turnering til næste sæson. 

En sejr i Europa League giver nemlig også en plads i Champions League, og finalen ser ud til at stå mellem Tottenham og Manchester United. Ingen af de to storklubber får en europæisk plads gennem deres placering i Premier League. 

Derudover er England også sikret to pladser i Europa League, mens der er også er en plads i Conference League. 

Hvis Chelsea vinder Conference League, kan det blive til endnu en plads i Europa og dermed ti pladser i alt for de engelske klubber næste sæson. Det skriver Premier League på sin hjemmeside.

Det vil dog kræve, at Chelsea samtidig slutter uden for top syv i Premier League, eller uden for top seks, hvis Crystal Palace vinder FA Cuppen. 

Det vil være første gang i historien, at et land har ti klubber med i de europæiske turneringer, og det vil også være historisk, hvis England får seks klubber med i Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce