Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde stats: Hvem burde have scoret flest mål i denne sæson?

Af Anton Røjmer Dalsgaard
08.10.2019 Kl. 08:20
Mediet Understat har taget et kig på, hvilke Premier League-spillere, der burde have scoret flest mål i denne sæson.

Premier League-angriberne får ind i mellem mange chancer i en kamp, og den statistik har mediet Understat taget et kig på.

Statistikken definerer ”forventede mål” som chancer, der burde være scoret på. Det vil altså sige oplagte chancer, der burde blive eksekveret til mål.

Derudover sætter statistikken de forventede mål sammen med det antal mål, spilleren har lavet i denne sæson.

Denne artikel tager udgangspunkt i, hvad mediet Football365 har skrevet. 

Top ti lyder som følger:

10. Harry Kane
Forventede mål: 3.68
Mål i denne sæson: 5

Harry Kane har i alle sine sæsoner i Premier League scoret flere mål, end der har været oplagte chancer til, men det er værd at bemærke, at hans forventede antal mål aldrig har været så lav som i denne sæson.

9. Sebastian Haller
Forventede mål: 4.24
Mål i denne sæson: 4

Det er interessant, at West Ham skaber næsten præcis lige så mange chancer, som Eintracht Frankfurt gjorde i sidste sæson. Forvent 20 mål, hvis han forbliver fit i størstedelen af sæsonen! (Sidstnævnte er sagt med et glimt i øjet).

8. Pierre-Emerick Aubameyang
Forventede mål: 4.35
Mål i denne sæson: 7

Han holder Arsenal på en Champions League-plads med sublime afslutninger. Kvaliteten af hans chancer er dalet fra sidste sæson, men han scorer faktisk flere mål. Med Lacazette ude har han vel heller intet valg.

7. Marcus Rashford
Forventede mål: 4.39
Mål i denne sæson: 3

Et brændt straffespark gør en del skade på disse statistikker, men måske havde Jose Mourinho ret: Rashford er muligvis ikke en angriber?

6. Callum Wilson
Forventede mål: 4.44
Mål i denne sæson: 5

Han får den helt samme service som i sidste sæson, men han udkonkurrerer med sine mange mål statistikken for forventede mål. Fortsætter han sådan, kan han muligvis slå sidste sæsons 14 mål totalt. Det er ingen tilfældighed, at nogle medier skriver, at han overtager Marcus Rashfords plads.

5. Wesley
Forventede mål 4.59
Mål i denne sæson: 4

Havde den store mand ikke misset straffesparket mod Norwich, ville hans statistik og antal mål stemme fuldstændig overens på trods af en kæmpe chance mod West Ham sidste måned. Nogle Aston Villa-fans snakkede om en degradering, men hans to mål ville det anderledes.

4. Tammy Abraham
Forventede mål: 4.68
Mål i denne sæson: 8

Simpelthen sindssyge tal.

3. Raheem Sterling
Forventede mål: 4.8
Mål i denne sæson: 6

Sidste sæson var den første sæson, hvor Sterling scorede flere mål, end han burde, og han går ad den samme sti denne sæson. Det kunne tænkes, at han havde scoret et tocifret antal mål, havde Pep Guardiola ikke ladet ham sidde på bænken mod Watford.

2. Mohammed Salah
Forventede mål: 5.06
Antal mål: 4

Et generelt fald? Efter at have scoret 32 mål af de forventede omkring 25 i 2017/18 og 22 mål af 21.79 i 2018/19 kom en mangelfuld start på sæsonen, hvor han kun har scoret fire mål fra 26 skud. For at sammenligne har Tammy Abraham scoret dobbelt så mange mål på det samme antal skud, og som vi så ovenfor, har Chelsea-angriberens chancer ikke været lige så store. Heldigvis for Liverpool-fans spiller Sadio Mané godt.

1. Sergio Aguero
Forventede mål: 6.79
Antal mål: 8

Han har faktisk aldrig haft så god service i Manchester City-trøjen; han har en statistik, der hedder 1.1 forventede mål hvert 90. minut, hvilket er sindssygt. Han burde måske endda have et tocifret antal mål, havde han ikke brændt så mange store chancer mod Watford, hvor kampen endte 8-0.

 

Annonce